Kristendommens tilblivelse Skrevet af Anna Perregaard p� basis af deltagelse i et kursus p�
K�benhavns Folkeuniversitet, Sommer 1999, forel�st af Claus Christoffersen.
Kristendommen er opst�et for godt 2000 �r siden i Mellem�sten i den dav�rende romerske provins Palestina, som i dag hedder Israel. I denne brydningstid er der i Romerriget opst�et mange nye religions ideologier eller blevet "importeret til" navnlig p� grund af rigets store ekspansion. Denne ekspansion medf�rte en sammenblanding af forskellige kulturer og nedbrydning af gamle stammereligioner. Dette skabte grobund for nye religioner som henvendte sig til det enkelte menneske, og Kristendommen var en af dem. Den bygger p� Jesus� virke og l�re, og selv om hans k�rlighedsbudskab var revolutionerende p� dette tidspunkt (og selv i vore dage kan virke s�dan), var hans ideer udover at v�re st�rkt rodf�stet i det j�diske Gamle Testamente ogs� under st�rk indflydelse af den Hellenistiske �nd, som bygger p� gr�sk id�l�re og som p� dette tidspunkt var meget dominerende i hele Romerriget. Denne �nd havde stor indflydelse ogs� p� udformningen af Kristendommen til den religion som endte med at blive statsreligion i hele Romerriget og senere ogs� i hele Europa. Man kan sige at Kristendommen og dermed den europ�iske kultur bygger p� 2 grunds�jler, den j�diske og den gr�ske som komplementerer hinanden og skaber dynamikken igennem historien.
Den J�diske religionsideologi bygger f�rst og fremmest p�, at verden er skabt af Gud, den eneste skabende kraft i universet. Den er skabt ud af intet og den er god. Det onde kommer senere i verden ved menneskets handlinger, ved dettes selvcentrering og afbrydelse af samarbejde med Gud. J�dedommen s�tter Gud i centrum og p�st�r at mennesket ikke kan eksistere alene, men kun i relation til Gud, mens Gud eksisterer i kraft af sig selv. Mennesket kan ikke erkende Gud ved hj�lp af fornuften, men ved hj�lp af hjertet og viljen til at tro p� Gud sammen med et ydmyg livsf�relse kan man opn� n�den. If�lge J�dedommen er mennesket en uadskillelig enhed af b�de krop og sj�l, dybt forankret i denne eksisterende verden og indg�ende i dens lineare historiske udvikling.
Denne historiske betydning som g�r videre til Kristendommen stammer f�rst og fremmest fra det Gamle Testamente, som er det j�diske folks historiebeskrivelse. Forventningen af Messias' ankomst og tro p� opstandelsen som for de kristne kom til opfyldelse igennem Jesus, stammer navnlig fra Faris�erne, som var en religi�s sekt fra den j�diske middelklasse som har samlet sig omkring Synagogerne i mods�tning til overklassen (Saddukaer) som har samlet sig omkring Templet.
I mods�tning til den J�diske ideologi, hvor verden er skabt ud af intet af en Gud, p�st�r den gr�ske ideologi at universet er evigt hvor to hovedkr�fter Kosmos og Kaos konstant bek�mper hinanden. Den gode kraft Kosmos skaber orden ved at bek�mpe den onde Kaos som er uorden skabende. Guderne, som repr�senterer �vrige naturkrafter er blevet til i udviklingens forl�b ligesom mennesket. I mods�tning til Guderne, som er ud�delige er mennesket d�deligt, men ellers oph�jet over resten af naturen p� grund af sin fornuft (sj�l). Modsat J�dedommen, betragter den gr�ske ideologi sj�len som en adskillige del af mennesket der lever evigt. If�lge de store gr�ske filosofer som Platon og Aristoteles, skal mennesket ved hj�lp af sin fornuft og i f�llesskab med andre mennesker (i bystaten -Polis) hj�lpe med at skabe orden i verden og str�be efter de evige, ideale (guddommelige) tilstande. Det onde i mennesket ytrer sig ved mangel p� kendskab til idealet. Dannelsen skal hj�lpe med at handle etisk og denne vej erkende idealet og dermed blive et fuldkomment og lykkeligt menneske. Mange af disse tanker havde en stor indflydelse p� Kristendommen.
Under Alexander den Store (330 f.Kr) har den gr�ske kultur og sprog udbredt sig langt ud over Gr�kenland, og omvendt har de mellem�stlige religioner infiltreret Gr�kenland, hvilket for�rsagede en syntese mellem religionerne. I denne ekspansionstid hvor kulturerne blandedes og gamle stammereligioner blev nedbrudt, kom det enkelte menneske til at f�le sig usikkert og fremmed i verden, uden indflydelse p� sit eget liv. Man begyndte at s�ge efter en �ndelig st�tte og individuel frelse. I Gr�kenland opstod der flere forskellige filosofiske/religi�se bev�gelser, hvor bl. andet Kynisme, Epikur og Stoicisme var nogle af dem. Navnlig Stoikerne fik stor udbredelse i hele det Gr�ske og Romerske Rige, hvor flere kejsere var blandt dem. Stoicisme p�st�r at verden er god og besj�let og alle mennesker har en del af verdensfornuften. Menneske�nden er det egentlige menneske, mens det ydre er uvedkommende. Denne filosofi afspejler sig ogs� i Kristendommen, navnlig klostertilv�relsen bygger meget p� den.
Selv om der er mange lighedspunkter mellem den Gr�ske Ideologi og Kristendommen, s� er der ogs� v�sentlig forskel imellem dem. Mens den Gr�ske ideologi s�tter mennesket i centrum (humanismen), opfordres mennesket i Kristendommen at blive befriet fra selvcentreringen og navlebeskuelsen ved at leve og virke ude i verden i f�llesskab med Gud.
I de f�rste tider efter Jesus d�d har centrum for de f�rste kristne v�ret Jerusalem og deres sekt var kun en blandt andre j�diske sekter med adgang til Templet. Deres samlingspunkt var et f�lles m�ltid til minde om Jesus, som blev opfattet som den forventede Messias. Den f�rste konflikt mellem j�der og kristne skete da Stefanus blev stenet til d�de, p� grund af ikke overholdelse af tempelloven.
Efter denne konflikt har apostlene vedtaget at Evangelierne samlet i Det Nye Testamente skulle erstatte den J�diske lov som grundlaget for kristendommen. Dermed blev denne frigjort fra j�dedommen og tilh�rer ikke mere kun et folk men henvender sig til alle mennesker. Man beholder dog det Gamle Testamente som st�tte og princippet om monoteisme g�r ogs� videre til kristendommen (med visse modifikationer, n�r man taler om treenigheden).
Det grundl�ggende i kristendommen er dog K�rlighedsbudet (Matt. Evng. 5,38) som er et unikt universalt princip ved hvis efterlevelse er der ikke brug for andre principper og love. (Dette minder om den gr�ske str�ben efter en harmonisk ideal tilstand i verden.)
K�rlighedsbudet praktiseres ved den Gyldne regel – "Du skal ikke g�re mod andre, som du ikke �nsker at de skal g�re mod dig". Man sigter efter at alle mennesker skal opf�re sig p�nt mod hinanden og hvis dette svigter s� skal man tilgive. Tilgivelsen betragtes som en gave, som genopretter h�bet og dermed livet. (P� dette punkt adskiller sig kristendommen fra j�dedommen, hvor der praktiseres princippet "�je for �je, tand for tand".)
Evangelierne skrevet af apostlene Matt�us, Marcus, Lucas og Johannes som er grundlaget for Det Nye Testamente er udover beskrivelsen af Jesus liv og virke, faktisk vidnesbyrd om Jesus freml�gning af K�rlighedsbudet.
Den vigtigste figur for udbredelsen af kristendommen er dog apostlen Paulus. Den oprindelige faris�er og kristenforf�lger Saulus blev efter sin omvending en ivrig forkynder af kristendommen. Han er den f�rste kristne teolog som har fortolket kristendommens budskab overfor omverden (Apostelbreve som er ogs� omfattet i det Nye Testamente). Han var urkirkens betydelige organisator og mission�r og navlig ved hans hj�lp blev kristendommen udbredt fra Jerusalem til andre lande. De f�rste evangelier var skrevet p� gr�sk som gjorde det nemmere at udbrede kristendommen over hele Romerriget. Dog Tomas evangeliet var skrevet p� koptisk og henvendte sig dermed til Egypten.
Kristendommen fandt tilh�ngere i alle sociale lag og dens nye centrum blev efterh�nden Rom. Romermagten var for det meste tolerant overfor andre religioner hvis man ogs� samtidigt dyrkede kejserkulten. Fra starten fik ogs� de kristne lov til at dyrke deres tro i ro, men kejser Nero gjorde dem til syndebukke for at tilsl�re sine egne fejltagelser og lod dem henrette i stort tal. Imellem disse var ogs� apostlene Peter og Paulus (ca.�r 65-70 e.Kr.). Disses martyrd�d har dog kun styrket Kristendommen og efter mange �r med forf�lgelse blev den under regeringen af Konstantin den Store anerkendt og i �ret 391 under kejser Theodosius erkl�ret som statsreligion i hele Romerriget. Den kristne katolske kirke blev dermed et b�rende element for hele samfundet. Den f�rste filosof som behandler og definerer Kristendommen er Augustin (354-430). Han betragtes som den f�rste og m�ske ogs� st�rste kristne filosof.
Senere igennem tiderne har flere andre filosoffer besk�ftiget sig med Kristendommen eller stillet sig kritisk overfor denne. Nogle har pr�vet at bek�mpe og fjerne den gr�ske indflydelse fra Kristendommen som f.eks. Martin Luther, S�ren Kierkegaard og Nietzsche, mens andre, som f.eks. Spinoza, Locke og Hegel tv�rtimod har bek�mpet det irrationelle j�diske isl�t og fremh�vet det gr�ske rationelle verdensbillede. Et er dog sikkert at uden den j�diske eller den gr�ske indflydelse p� Kristendommen (og sandsynligvis ogs� andre p�virkninger), ville vores Europ�iske kultur forme sig anderledes og ikke blive til det den er i dag.
updated 08-01-2008 by Anna Perregaard