For�r igen,
et gammel f�nomen i nye kl�der,
et viunder som vi kender s� godt,
men rammer vore hjerter med samme styrke
�r efter �r.
Morgensolen glitrer i det nye b�gel�v,
anemoner str�kker halsen og vender sig mod solen,
glatter sine hvide ansigter ud og smiler.
P�skeliljerne bukker hovederne
og kigger forundret p� det sted
hvor krokusen foldede sig ud i g�r.
Hvor er de blevet af de sm� gule og bl�,
uvidende om at i nattens m�rke
har r�dyrene holdt en for�rsgilde
med laurb�r som hovedret og krokus som desert.
Havens dronning, det gamle blommetr�
har i for�rsanledning ikl�dt sig en brudekjole,
smuk og broderet med tusinder af hvide blomster
og nu venter hun kun p� bejlerne.
Det varer ikke l�nge
f�r de dukker op,
de sm� fyre i brun smoking
med gule striber p�.
|
Nu er hun helt omsv�rmet og lykkelig,
mens de andre tr�er rundt omkring
bukker og nejer af h�flighed
men er helt gr�nne af misundelse.
Hunden springer rundt p� det bl�de t�ppe
som gr�spl�nen har lagt ud
til �rets f�rste for�rsbes�g.
Egern s�ger tilflugt i tr�erne
og kigger �ngsteligt ned p� g�sterne
der pjatter og griner,
som om det var dem og ikke ham
der ejede det hele.
Duehanen kigger lidt p� den sure egern,
men fors�tter ellers videre i sin kuren
og k�rlighedserkl�ringen til duepigen
som sidder h�jt oppe i birketr�et.
Det er for�r
og naturen viser sig fra sin bedste side,
s� smuk og betagende som aldrig f�r,
p�n�r m�ske sidste �r eller var det �ret f�r?
|
