Nihilismen – Friedrich Nietzsche

Nihilismen

Nihilismen er en livsfilosofi, som afsl�rer en verden hvis v�rdier bygger p� intetheden. Den er udsprunget i det 19. �rh. som opg�r mod fornuftsfilosofien der har domineret i den europ�iske filosofi i mere end 2000 �r og har r�dder i det gamle Gr�kenland hos Sokrates/Platon (4.�rh f.Kr.). If�lge denne l�re om adskillelse mellem krop og sj�l, hvor sj�len betragtes at v�re ud�delig, skal mennesket str�be efter en guddommelig idealverden, hvorfra sj�len oprindeligt stammer. Denne str�ben efter idealerne og moralisering som ogs� afspejler sig i Kristendommen, blev i det 19.�rh angrebet af nihilister bl.andre af Schopenhauer, men navnlig af Nietzsche.

Nietzsches liv og virke

Nietzsche var f�dt i 1844 i preussiske Sachsen (nuv�rende Tyskland) som s�n af en protestantisk pr�st. Hans far d�de tidligt, s� i barndommen opdragedes Nietzsche af sin mor og s�ster. Han l�ste teologi og filologi p� universitetet i Bonn, senere kun filologi i Leibzig, hvor blandt hans l�rere var ogs� Schopenhauer. I ungdomen var han tilh�nger af romantisme og hans stor ideal var Goethe. I denne periode skrev han bl.a. v�rker som Tragediens f�dsel, Schopenhauer som opdrager og Richard Wagner i Bayreuth. Han beundrede Richard Wagner til at begynde med, men senere i livet skuffede Wagners forf�ngelighed ham og han blev Wagners ih�rdige kritiker (Nietzsche kontra Wagner). Dette skete i Nietzsches revisionsperiode hvor han generelt anf�gtede de dengang g�ldende livsv�rdier i Tyskland og Europa, navnelig de kristne moralv�rdier. Han opdagede hulheden – nihilismen i dem og pr�vede at revidere og omvurdere dem. Dette afspejles i hans kontroversielle v�rker som Den muntre videnskab, S�dan talte Zarathustra, Omvurdering af alle v�rdier, Afgudernes ragnarok, Antikrist og Ecce Homo. Han fik nervesammenbrud i januar 1889 og blev erkl�ret sindssyg. Han forblev sindssyg resten af sit liv og blev passet af sin s�ster Elizabeth F�rster-Nietzsche indtil d�den i 1900. Nietzsches filosofi blev taget til indt�gt af nazismen, hvilket bl.a. beroede p� de forfalskninger, som hans s�ster foretog af nogle af hans v�rker.

Afgudernes ragnarok

Nietzsches filosofiske hovedv�rk Afgudernes ragnarok (G�tzen-D�mmerung, 1888), som indeholder essensen af hans tidligere filosofiske v�rker, har ogs� tilnavnet Hvordan man filosoferer med hammeren. Her sl�r Nietzsche forsigtigt p� skallen af den etablerede livsfilosofi og opdager at den er hul og bygger p� et falsk grundlag. If�lge Nietzsche er den europ�iske filosofi kommet p� et galt spor ved Sokrates og hans elev Platon, som adskiller sj�len fra kropen og taler om en ud�delig sj�l i det hinsidige liv. De mente at livet her p� jorden er kun en overgangsfase, men ved hj�lp af fornuften kan man forberede sig til det guddommelige evige liv. Denne dogmatik som g�r videre i Kristendommen angribes af Nietzsche som en livsben�gtende filosofi byggende p� en illusion. Han anf�gter den pr�dikede moral som naturstridig, der vender sig mod livets instinkter.

If�lge Nietzsche er der flere veje hvordan man kan forholde sig til tilv�relsen.

1. Den naive optimisme - naiv tro p� fremtiden. Denne vej er udstukket af Sokrates, Platon og Kristendommen.
2. Den resignerende pessimisme - ingen tro p� fremtiden. Denne filosofi, som ogs� kaldes for den passive nihilisme, repr�senteres navnlig af Nietzsches l�rer Schopenhauer, som var inspireret af buddhistisk filosofi.
3. Styrkens pessimisme – den aktive nihilisme, som er Nietzsches m�de at fortolke tilv�relsen. Selv om man har erkendt at livet er en kaotisk realitet, skal man ikke resignere, men opbygge viljen til at magte livet .

If�lge Nietzsche skal man se virkeligheden i �jnene, og selv om man ser ned i afgrunden, kan man sp�nde linen over den og skabe v�rdier i selv en meningsl�s verden. Vejen til skabelsen af sande livsv�rdier efter hans mening er foreningen af de gamle gr�ske f�rsokratiske principper, det Dionysiske og det Apollinske princip som var tidligere repr�senteret i den gr�ske tragedie. B�de det Apollinske og det Dionysiske princip er forst�et som arter af livsrusen og dermed livsbekr�ftende. Mens den Apollinske - �stetiske rus frem for alt holder �jet pirret som f.eks. malerkunsten, st�r den Dionysiske rus for selve livskraften og i denne tilstand er hele menneskets affektsystem pirret som f.eks. ved oplevelsen af et godt musikstykke. Nietzsche mener at man skal betragte tilv�relsen fra kunstens perspektiv.

Mennesket, som er en uadskillelig del af Verden, kan ikke s�tte sig udenfor denne, men skal leve livet i hele dets mangfoldige spektrum. Livet selv er tilblivelsen og overgangen og omfatter b�de skabende og formende men ogs� �del�ggende kraft. Det st�rke menneske skal v�re tro mod dette liv og skabe sig et perspektiv p� livets betingelser. Man skal vedkende sig at man selv er et kunstv�rk men ogs� en kunstner som skaber nye kunstv�rker.

Updated 08-01-2008 by Anna Perregaard